Solen – Vores Stjerne

Udgivet den af
image_pdfimage_print

af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet

På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden. Uden Solen ville Jorden være en mørk og gold planet uden lys og med en temperatur på minus 273 grader. Alligevel mener de fleste klimaaktivister, at Solen ikke har indflydelse på Jordens klima.

I dette essay vil jeg prøve at sætte spørgsmål ved den antagelse. Dette vil jeg gøre ved at fortælle jer lidt om vores stjerne, Solen. Hvad er det der får Solen til at lyse? Hvordan kommer dette lys ned til os på jorden? Har Solen betydning for klimaet på Jorden og kan Solen være farlig for os?

Den eksplosive Sol

Solen er ikke bare en konstant lysende kugle der giver os lys og varme. På overfladen af Solen kan vi med jævne mellemrum opleve kolossale eksplosioner – de så kaldte Corona Mass Ejections, hvor enorme mængder af millioner grader varmt plasma skydes ud i rummet. Disse eksplosioner skyldes ændringer i Solens magnetfelt. De sidste 100 år har vi oplevet mange store ændringer i Solens magnetfelt og vi har derfor ofte kunne registrere eksplosioner på Solens overflade som dem på billederne.

Billede af en Corona Mass Ejection, hvor enorme mængder plasma skyder væk fra Solen. Billede er taget i ultraviolet lys og den plasma der ses på billedet er omkring 60.000 grader varmt. Billedet er fra 16. juni 2011 og er taget af NASA’s SDO mission.

Hvis den plasma der bliver skudt ud i forbindelse med disse eksplosioner rammer Jorden kan det få stor betydning for vores dagligdag. Således arbejder mange solfysikere på en teori om, at aktiviteten på overfladen af Solen kan have betydning for klimaet på Jorden, men det er ikke bare klimaet der kan blive berørt af eksplosionerne på Solens overflade. Satellitter i rummet og elnettet på Jorden kan også komme i problemer, hvis de bliver ramt af plasma fra de kraftige eksplosioner på Solens overflade.

Lysets rejse

Før jeg går videre med, at fortælle om eksplosionerne på Solens overflade og den betydning de har for vores dagligdag på Jorden, så skal vi først lige se lidt på det synlige lys vi også modtager fra Solen.

Den danske astronom Ole Rømer lærte os, at lys bevæger sig med en hastighed på 300.000 km i sekundet. Det tager derfor lyset 7 minutter, at nå fra Solen og ned til os på Jorden, men inden da har lyset faktisk gennemlevet en meget længere rejse indeni Solen. Lyset bliver skabt som energi fra kernefusion i Solens centrum. Solens centrum er med sine 15 millioner grader det varmeste sted i vores solsystem. Tætheden er over 10 gange så stor som blys og dette gør at der kan ske kernefusion. Dvs. at to brintatomer kan smelte sammen til et heliumatom og derved danner en masse energi.

Solens opgave er nu, at få transporteret alt denne energi der er skabt ved kernefusion i Solens centrum ud til overfladen af Solen som varme eller lys. Solen kan transportere energien eller varmen fra centrum af Solen ud til overfladen på to måder. Enten via stråling eller via konvektion. Jeg skal her nok lige nævne her, at vi i fysikken ikke skelner mellem lys og energi eller varme. Lys består af små lys-partikler – fotoner – og hver foton har en energi der giver det udsendte lys farve.

I den inderst del af Solen bliver energien transporteret via stråling, som man kender det, når man sidder foran et lejrbål og kan mære strålingsvarmen fra lejrbålet pible i ansigtet. Den del af Solen, hvor energien eller varmen bliver transporteret via stråling kaldes for strålingszonen og det tager lyset omkring en million år at rejse igennem Solens strålingszone.

I den yderst del af Solen bliver energien derimod transporteret via konvektion. Konvektion kender vi også fra en gryde med bullerkogende vand. I sådan en gryde skal varmen transporteres fra bunden af gryden på til overfladen. Dette sker i gryden med kogende vand ved en masse turbulente bevægelser, hvor store varmebobler stiger op til overfladen, hvor de køles ned for derefter at synke ned mod bunden igen. Det samme sker i Solen, hvor store bobler af varm plasma stiler op mod Solens overflade, hvor de køles ned for derefter at synke mod bunden igen. Den del af Solen, hvor energien eller varmen bliver transporteret via konvektion kaldes for konvektionszonen og det tager lyset omkring 10 dage at rejse igennem Solens konvektionszone.

Efter konvektionszonen skal lyset fra Solens centrum passere Solens fotosfære, som vi kalder Solens synlige overflade. Det er den del af Solen som man kan se, hvis man kigger på Solen gennem et par kraftige solbriller, eller gennem et almindeligt solteleskop.

På den anden side af fotosfæren finder vi Solens atmosfære som også består af to lag. En kromosfære og en corona. Selv om det er i Solens kromosfære og corona vi finde de kraftige eksplosioner jeg fortalte om før, så tager det kunne lyset fra Solen få sekunder at passer igennem disse lag og efter 7 minutter er lyset nået ned til os på Jorden.

Nordlys

Det er ikke bare lys og varme vi modtager fra Solen. I forbindelse med de enorme eksplosioner på Solens overflade, bliver der også fra tid til anden sendt store mængder elektrisk ladede partikler mod Jorden. Vi taler om, at vi oplever en solstorm. Der er dog stort set ingen af disse elektriske partikler der når ned og rammer os i hovedet. I stedet bliver de elektriske partikler afbøjet af Jordens magnetfelt, der virker som et beskyttende kraftfelt for os, som kan kender det fra Star Wars filmene.

Kraftfeltet beskytter os dog kun på Jordens overflade. Ting, som f.eks. satellitter, der befinder sig uden for magnetfeltets kraftfelt er ikke beskyttede. Således oplever vi ofte i forbindelse med store solstorme at satellitter går i stykker.

Store solstorme kan dog også bringe kraftfeltet i knæ. Eller i hvert fald slå Jordens magnetfelt ud af balance og det er når det sker, vi kan se Nordlys. Jorden har et meget simpelt magnetfelt med magnetiske feltlinjer der går fra nord til syd. Når en solstorm skubber magnetfeltet ud af balance kan man de steder, hvor feltlinjerne sidder fast, altså omkring polerne, se det flotteste grønne og violette lys på himlen. Dette lys kalder vi for nordlys.

Solens magnetfelt

Som sagt har Jorden et meget simpelt magnetfelt, med magnetiske feltlinjer der går fra nord til syd. Sådan er det ikke med Solen. Solens magnetfelt er meget mere kompliceret en Jordens. Hvor Jordens magnetfelt er stationært og kun ændrer sig meget langsomt over millioner af år, så er Solens magnetfelt dynamisk og kan ændre sig meget dramatisk over bare et par år.

Solen magnetfelt skabes af Solens dynamo, hvor store mængder plasma drives rundt i Solens konvektion zone af Solens rotation. Dette føre til at der skabes et magnetfelt og dette magnetfelt vil nu påvirke Solens rotation og strømningerne i konvektionszonen. Vi har altså fået skabt en dynamo, hvor magnetfeltet, strømningerne og rotation drives rundt af hinanden.

Solpletter

De største solpletter er ofte større end Jorden og kan faktisk godt ses med det blotte øje fra Jorden. Det skal man godt nok passe lidt på med; at rette det blottede øje mod Solen. Men omkring solopgang og specielt, hvis der er lidt diset, så kan det faktisk godt lade sig gøre og der vil man ofte kunne se et par mørke pletter på overfladen af Solen.

Ellers kan man bruge et solteleskop til at projektere et billede af Solen op på en væg eller et stykke papir. Det var det Gallileo fandt på at gøre for lidt over 400 år siden og siden har man lavet systematiske observationer af pletter på overfladen af Solen.

Billede af en solplet taget i ekstremt ultraviolet lys. Man kan på billedet se de magnetiske feltlinjer der bryder igennem Solens overflade og trænger langt ud i Solens kromosfære og corona. Disse magnetiske strukturer, der er flere millioner grader varme, kan føre til de omtalte eksplosioner på Solens overflade. Således førte de strukturer vi ser på dette billede til en række eksplosioner på Solens overflade i starten af marts 2011. Billedet er taget af NASA’s SDO mission.

At Solens magnetfelt ændrer sig kan vi se på solpletterne på overfladen af Solen. Solpletterne opstår når Solens magnetfelt bryder igennem Solens overflade. Dette skaber et magnetisk tryk, der hvor magnetfeltet bryder igennem og for at udligne dette tryk, så der ikke kommer et hul, så er Solen nødt til, at sænke gastrykket i pletterne. Når trykket sænkes i pletterne, så sænkes temperaturen, derfor er pletterne et par tusinde grader koldere en resten af Solens overflader, der er omkring 6000 grader varm. Det at pletterne er et par tusinde grader koldere end resten af overfladen, gør, at de kommer til at fremstå som mørke i forhold til resten af overfladen.

Solens cyklus

I 1610 opfinder Gallileo teleskopet og retter det mod Solen. Derefter kunne man i en periode på omkring 40 år dagligt se pletter på overfladen af Solen med Gallileos teleskop. Omkring 1650 begynder pletterne på Solens overflade dog at forsvinde og faktisk kom vi ind i en periode på omkring 60 år, hvor der stort set ingen pletter var på overfladen. Denne periodes kaldes for Maunder minimummet og som jeg skal vise falder det sammen med en periode vi på Jorden kaldet den lille istid, fordi der var ualmindelig koldt på Jorden, specielt i Nordeuropa.

Fra omkring 1710 vender solpletterne tilbage på overfladen af Solen og hurtig efter bliver det åbenbaret at solpletterne følger en cyklisk bevægelse, hvor de kommer og går med en periode på omkring 10 år. Denne cykliske bevægelse kalder vi for Solens cyklus og Solens cyklus skyldes Solens dynamo som jeg beskrev før.

Det er ikke altid at Solen cyklus er lige stærk. Omkring år 1800 har vi et andet lidt mindre minimum. Dette minimum kaldes for Dalton minimummet. De sidste 100 år har vi befundet os i en periode vi kalder for det moderne maksimum, hvor der har været ualmindelig mange pletter på overfladen af Solen. Det moderne maksimum stoppede dog brat for et par år siden og lige nu spekulerer mange solfysikkere på, hvorvidt vi er på vej ind i et nyt Maunder eller Dalton minimum.

Solen og klimaet

Jeg fortalte, hvorledes Maunder minimummet faldt sammen med en periode på Jorden kaldet den lille istid, hvor det var ualmindelig koldt på Jorden, specielt i Nordeuropa. Sådanne sammenfald har fået mange til at prøve, at sammenligne estimater for middeltemperaturen på Jorden med antallet af pletter på Solens overflade. Den første der gjorde det var faktisk den engelske astronom Sir Frederick William Herschel, der i 1801 viste, at der øjensynligt var en sammenhæng mellem antallet af pletter på Solens overflade og prisen på hvede på kornbørsen i London. Årsagen til denne sammenhæng skulle ifølge Herschel være, at Solen lyste en lille smule stærkere de år hvor den var meget aktiv. Dette fik hveden til at vokse bedre på Jorden og priserne til at flade ud på kornbørsen.

I dag regner de fleste med at Herschel tog fejl. Solen lyser godt nok en lille smule stærkere når den er meget aktiv, men ændringerne er alt for små, til at vi kan forestille os, at de skulle have stor betydning for temperaturen på Jorden.

Men stadigvæk ser der jo ud til at være en sammenhæng mellem den globale middeltemperatur og antallet af pletter på Solens overflade, hvor vi kan genfinde både Dalton minimummet og det morderne maksimum.

Sekundære mekanismer

Dette har ført til at bl.a. danske astronomer har udviklet såkaldte sekundære mekanismer der kan komme med mulige forklaringer på den tilsyneladende sammenhæng mellem den globale middeltemperatur og antallet af pletter på Solens overflade.

Den nok mest kendte af disse mekanismer blev forslået af Henrik Svensmark. Her er ideen netop, at temperaturen på Jorden bliver påvirket, ikke direkte af ændringer i Solens lysstyrke, men indirekte af ændringer i mængden af kosmiske stråler vi modtager på Jorden fra vores galakse Mælkevejen. Hele solsystemet bombarderes konstant med kosmiske stråler fra supernova eksplosioner i Mælkevejen, men heldigvis beskytter Solens magnetfelt os for langt de fleste af disse kosmiske stråler. Således er Solens rigtig god til at beskytte os, når den er meget aktiv og der er mange pletter på overfladen. Henrik Svensmarks ide er nu, at de kosmiske stråler der slippe igennem til Jorden kan danne lavt liggende skyer, når de rammer Jordens atmosfære. Når Jordens atmosfære således bliver ramt af mange kosmiske stråler, så dannes der mange lavtliggende skyer, der slipper ikke så meget sollys ind og temperaturen falder.

Hvis vi således ser på forholdene omkring Maunder minimummet, så var Solen meget lidt aktiv på det tidspunkt og derfor meget dårlig til at beskytte os for kosmiske stråler. Rigtig mange kosmiske stråler slap derfor igennem til Jordens atmosfære og der blev dannet mange lavt liggende skyer, hvilket førte til at temperaturen faldt og vi fik en lille istid.

Det modsatte har så været tilfældet de sidste 100 år og det er her problemet kommer ind, for normalt begrundes opvarmningen i den 20. århundred med drivhuseffekten og ikke med Solen.

Måske er det netop grunden til at en anden sekundær mekanisme har vundet stor lydhørhed hos alverdens solfysikere de sidste par år. I denne forklaringsmodel ser man på ændringer i Solens ultraviolette udstråling. Hvor de ændringer man har målt i Solens totale udstråling kun er på omkring 0.1%, så er ændringerne i Solens ultraviolette udstråling på over 40% og det er de sidste par år blevet forslået, at dette kan føre til opvarmning og nedkøling af Jordens stratosfære. Dette skulle i sig selv ikke kunne føre til temperatur ændringer på Jordens overflade, men ideen er, at det kan føre til ændringer af jetstrømmene i Jordens atmosfære, som igen kan påvirke fordelingen af høj- og lavtryk. De sidste par år, hvor solaktiviteten lige som under Maunder minimummet har været ualmindelig lav, har dette ført til, at vi i Nordeuropa har fået kølig luft ned fra nordøst, mens temperaturerne har været mildere på Grønland.

Sammenligning mellem antallet af pletter på Solen de sidste 400 år (grøn) og et estimat for den globale middeltemperatur i samme periode (rød). Solplet observationerne er fra Royal Observatory of Belgium, men estimatet for den globale middeltemperatur er fra Esper, Cook, Schweingruber (Science, 295, 2250, 2002). Specielt for perioden efter 1700 ses en tydelig korrelation mellem de to kurver.

Til forskel fra forklaringsmodellen med kosmiske stråler, så påvirker den ændrede ultraviolette udstråling altså ikke den globale middeltemperatur, den påvirker alene klimaet lokalt, specielt i Nordeuropa, Grønland og USA. Naturligt nok, har denne forklaringsmodel derfor heller ikke mødt så meget modstand fra klimaaktivister som Henrik Svensmark har mødt for sin.

Jeg begyndte med at fortælle, at Solen på et sekund udstråler mere energi end der er blevet brugt i hele menneskehedens historie. At der ikke ville findes liv på jorden uden Solen. At uden Solen ville Jorden være en mørk og gold planet uden lys og med en temperatur på minus 273 grader. Alligevel mener de fleste klimaaktivister, at Solen ikke har indflydelse på Jordens klima. Jeg håber, at jeg med dette essay har fået sat spørgsmålstegn ved denne antagelse.

 

Fb-Button
Twitt
Website Pin Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google StumbleUpon Premium Responsive


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/vidanserforlidt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

412 tanker om "Solen – Vores Stjerne"

  1. Klimadiskussionen har jeg altid fundet temmelig beskidt. Emnet – den totale udslettelse af arten – er selvfølgelig også ubehageligt. Og en del af historien, tror jeg, kan meget vel være mere ubekvem, end Al Gore forestillede sig. Nemlig at det har meget lidt med menneskelig aktivitet at gøre, og at vi derfor ikke kan stille noget op; eller vi kan forebygge forudsigelige påvirkninger af forandringerne, sådan som Lomborg har foreslået. Essayet her giver en klar antydning af, at solen kan have indflydelse på klimaforandringerne – hvilket på en måde burde være indlysende ud fra en fænomenologisk betragtning. Ingen sol, ingen modne frugter etc.

    Udover det kan jeg ikke lade være med at tænke, at diskussionen ville være mindre ophedet og mere rationel, hvis evolutionsteorien lå lidt længere fremme i bevidstheden. Darwin fandt forstenede muslinger i Andesbjergene. Bjergkæder har udviklet sig i løbet af livets historie, veltilpassede arter er forsvundet på grund af klimaforandringer. Rift Valley i det østlige Afrika var engang dækket af regnskov, som forsvandt og ændrede klimaet på en måde, som gav plads for nogle tilpasninger, der efterhånden førte til udviklingen af vores egen art. Vi har haft istider – flere. Kontinenterne har hængt sammen i Pangea og er drevet fra hinanden. Set i det store perspektiv synes det således ikke som om meget har forandret sig de sidste 200 år.

    Svar ↓

  2. Jeg har altid fundet det forrykt at man antager at mennesker har større effekt på klimaet end solen – og det er der en hel del folk der mener – bare se forskellen mellem vinter og sommer, basalt set drejer det sig om at jordens "tilt" gør at den ene del af kloden er tætter på solen en den anden, som betyder et par ting, mere indfaldene energi fra solen per kvm (om sommerne), og mindre indfaldene energi per kvm (om vinteren), men også at lyset går igennem mere atmosfære (vinteren – lavere vinkel fra horizonten), og mindre atmosfære (sommeren – højere vinkel fra horizonten) som ændre på mængden af energi der er absorberet før energien når frem til overfladen.

    Godt nok er sommer/vinter ikke globale fænomer, og er lokaliseret til halv kugler.. Men disse relative små ændringer medfører temperatur skift på mellem 20-60 grader (lokalt), og man mener stadigvæk at CO2 er dominernede, og genere hele den gennemsnitlige temperatur ændring som der er observeret… på trods af stigningerne er i meget små procenter i forhold til sommer og vinter.

    men man ved også at jorden har en "wobble" altså dens "tilt" ændre sig lidt over tiden, og når man kigger på vinter og sommer ændringerne, ville en lille ændring på et par grader vil ændre væsentlig på temperaturen, feks hvis vores "tilt" bliver reduceret med 1-2 grader (altså vi kommer tætter på at være 90 grader til solen, vil temperaturen – i gennemsnit stige, fordi vinterne bliver mindre kolde, og sommerne bliver længere, og derved kan opsamle mere varm..

    Feks har vi bevæget os fra 24 grader for 8000 år siden, til nu omkring 23grader, og det vil forsætter ca 10 000 år endnu, hvor vi vil nå minimummet på 22grader.

    Så hvad har vi fra solen der ville give højere temperaturer mellem år 1000 – 2000..

    1. Meget aktiv sol – mere energi.

    2. en tilt der roligt er blevet mindre (tætter på 90grader)

    Nu har vi så en sol der bliver inaktiv, mens tilten forsætter med at blive mere lodret.. Det burde betyde inden for et par årtier, vil vi se temperaturne falde, og derved vise hvad der er drivkraften bag klimaet. Bliver spændende, da modsat alle de klima modeller, kan dette efterprøves.

    Svar ↓

    • Kære Michael,

      Mange tak for din kommentar.

      Du har helt ret. Fænomenet du omtaler kaldes for Milankovitch cyklussen. Disse ændringer vil dog være meget langsomme og derfor ikke noget vi kan se i klimamodellerne, selvom de medtog effekten.

      Det er også rigtig at en mindre aktiv, eller en inaktiv Sol, nok vil give et køligere klima, men det er endnu for tidligt at konkludere at Solen er på vej ind i en inaktiv fase (selv om nogle har prøvet).

      Mvh.
      Christoffer

      Svar ↓

  3. Tak for de oplysende oplysninger.

    En tanke som ofte strejfer mig i forbindelse med CO2 og global warming

    er at CO2 er grundlaget for alle levende væsner på planeten, samt herunder de rester disse væsner har efterladt.

    Træer bliver til kul, som igen bliver til olie.

    Selv det mængde kulstof bundet op i jorden som olie/kul svinder ind til nærmest ingenting i forhold til det mængde kulstof (CO2) bundet i kridt (rester af skaldedyre).

    Man skal huske at alt dette kulstof har engang befundet sig i luften som C02, inden den blev laver om til sukker af planterne.

    Svar ↓

  4. [url=http://elimitecream.party/]elimite[/url] [url=http://buy-propecia.trade/]buy propecia[/url] [url=http://sildenafil-20-mg.trade/]sildenafil[/url] [url=http://rogaine-for-women.trade/]rogaine for women[/url] [url=http://phenerganonline.top/]phenergan[/url] [url=http://singulairmedicine.date/]singulair[/url]

    Svar ↓

  5. [url=http://abilifycost.date/]abilify[/url] [url=http://acomplia.website/]where to buy acomplia[/url] [url=http://buyatarax.men/]buy atarax[/url] [url=http://advair-hfa.xyz/]advair.com[/url] [url=http://cleocin-gel.men/]cleocin gel[/url] [url=http://buy-lexapro.kim/]lexapro[/url]

    Svar ↓

  6. [url=http://buyneurontin.online/]buy neurontin[/url] [url=http://buyflagyl.stream/]flagyl 500 mg tablets[/url] [url=http://buy-amitriptyline.stream/]buy amitriptyline[/url] [url=http://cleocin-gel.men/]more info[/url] [url=http://buyfluoxetine.men/]fluoxetine[/url] [url=http://buywellbutrin.gdn/]buy wellbutrin[/url]

    Svar ↓

  7. [url=http://citalopramhbr.click/]citalopram[/url] [url=http://clindamycin-gel.bid/]clindamycin[/url] [url=http://cephalexin.online/]cephalexin[/url] [url=http://buynolvadex.men/]buy nolvadex online[/url] [url=http://buystrattera.stream/]atomoxetine cost[/url] [url=http://clindamycinhcl.party/]cheap clindamycin[/url] [url=http://clomid.press/]clomid[/url]

    Svar ↓

  8. [url=http://finasterid.top/]finasterid[/url] [url=http://advaircost.us/]learn more here[/url] [url=http://atenololchlorthalidone.party/]tenormin 50[/url] [url=http://buytretinoin.men/]tretinoin cream[/url]

    Svar ↓

  9. [url=http://buy-amitriptyline.pro/]amitriptyline 25 mg[/url] [url=http://buymetformin15.top/]metformin[/url] [url=http://cipro-247.top/]cipro[/url] [url=http://furosemide-40-mg.party/]furosemide 40 mg[/url]

    Svar ↓

  10. [url=http://prometrium.us/]prometrium 100mg capsule[/url] [url=http://brahmi.party/]your domain name[/url] [url=http://cefadroxil.us/]cefadroxil 500 mg for acne[/url] [url=http://metformin.cn.com/]metformin[/url] [url=http://roxithromycin.science/]buy roxithromycin[/url]

    Svar ↓

  11. wh0cd900659 [url=http://nexiumgeneric.review/]nexium purple pill[/url] [url=http://valsartan-hydrochlorothiazide.gdn/]hydrochlorothiazide[/url] [url=http://trazodonehydrochloride.link/]trazodone hydrochloride[/url] [url=http://diflucanpill.gdn/]diflucan 200 mg[/url]

    Svar ↓

  60. El hooligan del Liverpool que avergonzo Barcelona la vuelve a liar con un ‘Steward‘
    El mismo personaje que se dedico a empujar gente a la fuente de Barcelona la ha vuelto a liar esta vez bajandole los pantalones a un steward.

    Svar ↓

  62. Lionel Messi has declared that “another Copa begins now” for Argentina after seeing them scrape their way into the quarter-finals.

    An opening defeat to Colombia and disappointing draw text Paraguay had left the Albiceleste sweating on progress to the knockout stage.

    They were, however, to complete their Group B campaign with a welcome 2-0 victory over Qatar.

    Svar ↓

  63. [url=https://acyclovir24.com/]acyclovir cost[/url] [url=https://cipro24.com/]cipro brand name cost[/url] [url=https://sildenafilvia.com/]sildenafil 50 mg generic[/url]

    Svar ↓

  75. Someone necessarily lend a hand to make significantly articles I might state.
    This is the first time I frequented your website page and up to now?
    I amazed with the research you made to create this particular publish amazing.
    Excellent activity!

    Svar ↓

  76. It’s a pity you don’t have a donate button! I’d certainly donate to this fantastic blog!

    I guess for now i’ll settle for bookmarking and adding your RSS
    feed to my Google account. I look forward to fresh updates
    and will share this site with my Facebook group.
    Talk soon!

    Svar ↓

  77. Sweet blog! I found it while browsing on Yahoo News. Do you have
    any suggestions on how to get listed in Yahoo News?

    I’ve been trying for a while but I never seem to get there!
    Appreciate it

    Svar ↓

  78. I’ve been exploring for a little for any high quality articles or blog posts
    in this sort of house . Exploring in Yahoo I eventually stumbled upon this website.
    Studying this information So i’m glad to express that I have a very excellent uncanny
    feeling I came upon just what I needed. I so much no
    doubt will make sure to do not forget this web site and provides it a glance on a constant basis.

    Svar ↓

  80. Hi there this is kind of of off topic but I was
    wondering if blogs use WYSIWYG editors or if you have
    to manually code with HTML. I’m starting a blog soon but have no coding knowledge so I wanted to get guidance from someone
    with experience. Any help would be greatly appreciated!

    Svar ↓

  82. Definitely believe that which you stated.
    Your favorite justification appeared to be on the
    internet the simplest thing to be aware of. I say to you,
    I definitely get annoyed while people consider worries that they just
    do not know about. You managed to hit the nail upon the top as well as defined out
    the whole thing without having side effect , people can take a signal.
    Will probably be back to get more. Thanks

    Svar ↓

  83. Nice blog! Is your theme custom made or did you download it from somewhere?

    A theme like yours with a few simple adjustements would really make my blog jump
    out. Please let me know where you got your design. Cheers

    Svar ↓

  84. I am extremely impressed with your writing talents
    as well as with the structure for your blog. Is that this a paid theme or did you modify it yourself?
    Anyway keep up the excellent high quality writing, it is rare to peer a great blog like this one today..

    Svar ↓

  88. I was more than happy to discover this website. I wanted to thank you for your
    time just for this fantastic read!! I definitely savored every
    little bit of it and I have you book-marked to look at new things on your website.

    Svar ↓

  91. I’m curious to find out what blog system you are using?
    I’m experiencing some minor security issues with my latest blog and I would like to find something more
    risk-free. Do you have any recommendations?

    Svar ↓

  92. Great goods from you, man. I’ve understand your stuff previous
    to and you’re just extremely wonderful. I really like what you’ve
    acquired here, certainly like what you are stating and the way in which
    you say it. You make it entertaining and you still care for to keep
    it smart. I cant wait to read far more from you.
    This is really a tremendous site.

    Svar ↓

  93. Thanks for the marvelous posting! I really enjoyed
    reading it, you could be a great author.I will ensure that I bookmark your blog and will
    often come back in the foreseeable future.
    I want to encourage you to continue your great writing,
    have a nice holiday weekend!

    Svar ↓

  95. fantastic publish, very informative. I wonder why the opposite experts of this sector don’t notice this.
    You should continue your writing. I am confident,
    you have a huge readers’ base already!

    Svar ↓

  96. An impressive share! I have just forwarded this onto a coworker who has
    been doing a little research on this. And he in fact ordered
    me dinner due to the fact that I stumbled upon it
    for him… lol. So let me reword this…. Thanks for the meal!!
    But yeah, thanks for spending time to discuss
    this matter here on your internet site.

    Svar ↓

  98. What’s Taking place i am new to this, I stumbled upon this I’ve found It absolutely helpful and it has helped me out loads.
    I am hoping to contribute & help other customers like its aided me.
    Great job.

    Svar ↓

  99. I don’t even know the way I ended up right here, however I believed this
    post was once great. I don’t recognise who you
    are but definitely you’re going to a famous blogger for those who are not already.
    Cheers!

    Svar ↓

  101. I do not even understand how I finished up right here, but I
    believed this publish was good. I do not understand
    who you might be but definitely you are going to a famous blogger in the event you aren’t already.

    Cheers!

    Svar ↓

  102. I’m really loving the theme/design of your blog. Do you ever run into any browser compatibility issues?

    A number of my blog visitors have complained about my site
    not operating correctly in Explorer but looks great in Chrome.
    Do you have any suggestions to help fix this issue?

    Svar ↓

  104. You have made some decent points there. I looked
    on the net to find out more about the issue and found most individuals will go
    along with your views on this website.

    Svar ↓

  105. Howdy are using WordPress for your blog platform? I’m new
    to the blog world but I’m trying to get started
    and set up my own. Do you need any coding knowledge to make
    your own blog? Any help would be really appreciated!

    Svar ↓

  106. Thanks , I’ve just been looking for information about
    this subject for ages and yours is the best I’ve
    found out so far. However, what in regards to the bottom line?

    Are you positive about the supply?

    Svar ↓

  109. Hello! I could have sworn I’ve been to this site before but after checking through some of the
    post I realized it’s new to me. Anyways, I’m definitely happy
    I found it and I’ll be bookmarking and checking back often!

    Svar ↓

  110. With havin so much content do you ever run into
    any issues of plagorism or copyright infringement? My website
    has a lot of completely unique content I’ve either
    authored myself or outsourced but it looks like a lot of
    it is popping it up all over the internet without my agreement.
    Do you know any ways to help reduce content from being ripped off?
    I’d definitely appreciate it.

    Svar ↓

  113. I just couldn’t go away your web site before suggesting
    that I really loved the usual info an individual provide on your visitors?
    Is going to be again regularly to check up on new posts

    Svar ↓

  115. Thank you for every other fantastic article. The place else may anybody get that kind of information in such an ideal method of writing?
    I have a presentation subsequent week, and I’m on the search for such info.

    Svar ↓

  116. An outstanding share! I’ve just forwarded this onto a colleague who has been conducting a
    little homework on this. And he actually ordered me lunch because I stumbled upon it
    for him… lol. So let me reword this…. Thank YOU for the
    meal!! But yeah, thanx for spending time to talk about this subject
    here on your website.

    Svar ↓

  117. You really make it appear really easy along with
    your presentation however I in finding this matter to
    be actually something which I believe I might by no means understand.
    It kind of feels too complicated and very large for me. I’m having a look forward in your subsequent submit, I’ll attempt to get the hang
    of it!

    Svar ↓

  118. We’re a group of volunteers and starting a new scheme in our community.
    Your web site provided us with valuable info to work on. You have done an impressive job and our whole community will be thankful to you.

    Svar ↓

  119. Attractive section of content. I just stumbled upon your blog and in accession capital to assert that I get
    actually enjoyed account your blog posts. Anyway I’ll be subscribing to your feeds and even I
    achievement you access consistently quickly.

    Svar ↓

  122. I’m now not sure where you’re getting your
    information, however good topic. I needs to spend a while studying more or
    working out more. Thank you for excellent information I was in search of this info
    for my mission.

    Svar ↓

  123. I think this is among the most vital info for me. And i’m glad reading your article.
    But wanna remark on some general things, The website style
    is great, the articles is really excellent : D.
    Good job, cheers

    Svar ↓

  125. Great beat ! I would like to apprentice while you amend your
    web site, how could i subscribe for a blog web site? The account helped me a acceptable deal.
    I had been tiny bit acquainted of this your broadcast offered
    bright clear concept

    Svar ↓

  127. Hello There. I found your blog using msn. This is a very well written article.
    I’ll be sure to bookmark it and come back to read more of your useful information.
    Thanks for the post. I will certainly return.

    Svar ↓

  128. Pingback: best free senior dating sites

  129. Just desire to say your article is as astonishing. The clearness in your put up is just cool and that i could
    suppose you are an expert in this subject. Fine along with your permission allow me to take hold of your feed to stay updated
    with approaching post. Thanks a million and please carry on the enjoyable work.

    Svar ↓

  130. Nice post. I was checking constantly this blog and I am impressed!
    Very useful info specifically the last part 🙂 I care for such
    info a lot. I was seeking this certain information for
    a very long time. Thank you and best of luck.

    Svar ↓

  131. Hey! I know this is somewhat off topic but I was wondering if you knew where I
    could get a captcha plugin for my comment form?
    I’m using the same blog platform as yours and I’m having difficulty finding
    one? Thanks a lot!

    Svar ↓

  136. It’s appropriate time to make some plans for the future and
    it is time to be happy. I have read this post and
    if I could I wish to suggest you some interesting things or advice.
    Perhaps you could write next articles referring to this article.
    I wish to read even more things about it!

    Svar ↓

  137. Hey just wanted to give you a quick heads up.
    The words in your article seem to be running off the
    screen in Opera. I’m not sure if this is a formatting issue or something to do with internet browser compatibility but I thought I’d post to let you know.
    The style and design look great though! Hope you get the issue solved soon.
    Kudos

    Svar ↓

  138. Usually I do not read article on blogs, however I wish to say that this write-up very pressured me to take a look at and do it!

    Your writing taste has been amazed me. Thank you, very
    great post.

    Svar ↓

  139. It’s a shame you don’t have a donate button! I’d definitely donate to this outstanding blog!
    I suppose for now i’ll settle for bookmarking and adding your RSS feed to my
    Google account. I look forward to new updates and will share this website with my Facebook group.
    Talk soon!

    Svar ↓

  140. Very great post. I simply stumbled upon your blog and wished to say that I’ve truly
    loved browsing your blog posts. After all I’ll be subscribing in your rss feed and I’m hoping you write once more soon!

    Svar ↓

  146. It is really a great and helpful piece of info. I’m happy that you
    just shared this useful information with us. Please keep us up to
    date like this. Thank you for sharing.

    Svar ↓

  147. First off I would like to say terrific blog! I had a quick question which I’d like to ask if you do not mind.
    I was interested to find out how you center yourself and clear your head
    prior to writing. I’ve had trouble clearing my mind in getting my
    thoughts out there. I truly do enjoy writing
    but it just seems like the first 10 to 15 minutes are usually lost just trying to figure out how to begin. Any recommendations or tips?

    Thank you!

    Svar ↓

  148. Its like you learn my thoughts! You seem to know so much about
    this, such as you wrote the e book in it or something.
    I believe that you just can do with some % to drive the message
    house a little bit, however instead of that, this is fantastic blog.
    An excellent read. I will definitely be back.

    Svar ↓

  149. Unquestionably imagine that that you stated. Your favourite reason seemed to be at the
    net the simplest factor to be aware of. I say to you, I
    definitely get annoyed while folks consider concerns that they just do not know about.
    You controlled to hit the nail upon the top and defined
    out the whole thing without having side-effects , people
    can take a signal. Will probably be back to get more. Thanks

    Svar ↓

  150. I’m impressed, I must say. Rarely do I come across a blog that’s both equally
    educative and engaging, and let me tell you, you’ve hit the nail on the head.
    The issue is something which not enough folks are speaking intelligently about.
    I’m very happy I found this during my hunt for something relating to this.

    Svar ↓

  151. With havin so much content do you ever run into any problems of plagorism or
    copyright infringement? My website has a lot of unique content I’ve either authored myself or outsourced but it looks like a
    lot of it is popping it up all over the internet without
    my permission. Do you know any techniques to help stop content
    from being stolen? I’d truly appreciate it.

    Svar ↓

  153. We are a bunch of volunteers and opening a new scheme in our community.

    Your site offered us with helpful information to work on. You have performed a formidable task and our entire group will probably be thankful
    to you.

    Svar ↓